Bilkammerater, lad os tale lidt fortroligt sammen.
Nu om dage, når man køber en familie-SUV til lidt over hundrede tusind, sparker de indenlandske bilproducenter nærmest konkurrenterne ud over kanten — og giver samtidig forbrugerne så høje forventninger, at de er svære at stille tilfreds.
For et par dage siden, da Roewe smed prisen på 家越07 på bordet, kiggede jeg på udstyrslisten og den favorable pris fra 119.800 yuan, og opdagede, at SAIC denne gang ikke bare vælter bordet — de sætter saven i både skålen og bordbenene.
En længde på 4,9 meter og en akselafstand på 2908 mm — dimensionerne peger direkte mod mellemklassen, men prisen lander i kompakt-elbilsegmentet.
Over 20.000 ordrer inden for 48 timers forudsalg og over 40.000 samlet — de tal er ærligt talt ret voldsomme i et bilmarked, der efterhånden er rullet op til Mars.
I skal ikke tro andet: nutidens familiekøbere i det prisleje er både grådige og realistiske.
De vil have lavt brændstofforbrug uden rækkeviddeangst, plads nok til hele familiens bagage, og oveni det en stor skærm, et køleskab og avanceret førerassistance.
Det smarteste ved 家越07 er, at de har gennemskuet fædrenes forfængelighed og praktiske sans til bunds.
Bagagerummet er 834 liter som standard, og under bundpladen gemmer der sig yderligere 81 liter — i alt 915 liter.
Officielt hedder det, at man kan proppe 10 kufferter af 20 tommer ind, men jeg synes ærligt talt, at volumenet er bedre egnet til at smide klapvognen, campingteltet og konens indkøbte lokale specialiteter ind i én stor bunke på en roadtrip — uden at spille Tetris.
Og så er der den AI-styrede varme-/køleboks, som bruger en dobbeltløsning med “kompressor + halvleder”, går ned til minus 6 grader og endda kan lave lynhurtig isterningeproduktion med 10 minutters afstøbning.
Endnu mere interessant er deres Volcano Engine- og Doubao AI-cockpit.
I bilen har de installeret en fysisk “Doubao-skærm” som debut — den kan lave ansigtsudtryk, dreje hovedet efter din position, opfatte følelser, forstå dialekter og endda rollespille med dig.
De seneste dage har en kollega skændtes med mig og sagt, at det hele bare er gimmick: “Nianhan, hvem sidder da og hvisker til bilens computer, når man kører?”
Jeg synes nu, man skal stille et spørgsmålstegn ved det — man skal ikke påtvinge alle familier vores garvede bilentusiasters maskuline tankegang.
Når man kører alene for at hente barnet, og bagagerummets lille monster skriger uafbrudt, så er en bilcomputer med “menneskefølelse”, der kan sludre og lege med barnet, ikke en gimmick — det er en midaldrende mands redningskrans.
Men når det er sagt — ros er ros, men Nianhan holder aldrig igen, når han taler biler med jer, og der er ting ved denne bil, der bekymrer mig.
Kig på dens drivlinje: hele serien har en 1,5L firesylindret sugemotor som range extender med 72 kW, bagmonteret elmotor på 162 kW og 350 Nm maksimalt drejningsmoment.
Til bykørsel eller med rigeligt batteri er eldriften let og jævn, og versionen med det store 44,2 kWh-batteri har 320 km ren el-rækkevidde — man kan basically køre en hel uge som ren elbil.
Men problemet er: fem personer, bagagerum fyldt med over 900 liter bagage, en kold vinterdag med minus ti grader og en lang stejl motorvejsbakke — hvis batteriet er helt fladt, kan den lille 72 kW sugemotor-range extender så holde til hele bilens strømforbrug? Hvordan er støjdæmpningen, når motoromdrejningerne skrues op?
Her hævder de officielt et meget lavt samlet brændstofforbrug, men jeg vil anbefale dem, der planlægger at køre lange familie-roadtrips, at tage en prøvetur i ekstremt afladet tilstand og mærke både motorkraftens respons og støjniveauet — så man har en fornemmelse af det.
Trækker man konkurrenterne frem, peger kanonen direkte mod BYD Sealion 06 og Leapmotor C11.
BYD Sealion 06's største voldgrav er brandets troværdighed og det enorme forhandlernetværk — mange køber den bare for at følge strømmen og være sikre, men når det gælder rå materialevalg, har BYD altid været ekstremt omhyggelig med at regne på det i samme prisklasse.
Leapmotor C11 er den garvede “volumenkonge”, og værdi-for-pengene-stemplet sidder dybt i folk.
家越07 sidder i midten med en meget snedig strategi.
Den serverer direkte Momentas R7-verdensmodel plus lidar-baseret avanceret førerassistance og AI-mCDC-elektronisk affjedring, der scanner vejoverfladen 200 gange i sekundet — og skubber dermed både førerassistance og chassis-hardware til loftet for denne prisklasse.
Den siger klart og tydeligt til køberne: alt det, Leapmotor kan give af hardware, har jeg også, og det, Leapmotor ikke kan give — SAIC's store fabriksmekaniske fundament og avancerede AI-modeller — det leverer jeg oveni.
Efter min mening er Roewes træk meget risikabelt, men det er også den eneste måde at kæmpe sig en vej ud på.
Til sidst en påmindelse til producenten: navnet “家越07” er lidt af en mundfuld, og i markedsføringen bør man undgå teknisk volapyk — almindelige mennesker forstår ikke “store modelsamarbejde”; de går kun op i, om der er god plads, om sæderne er bløde, og om køleskabet fryser hurtigt nok.
Den 1. november er der snart leveringsstart, og med over 40.000 ordrer i starten skal produktionsopskaleringen og kvalitetskontrollen følge med — lad nu ikke de gutter, der har lagt ordrer, vente forgæves.
Om denne bil, der presser avanceret førerassistance og isterningekøleskab ned i hundrede tusind-klassen, helt kan vælte spillebordet — det lader vi leveringstallene tale om næste måned.
